Notes
Note N155 Index
Skifteuddrag Mejlgård gods (G284) skifter, Djurs Nørre Herred 1749-1788
I uddragene angives afdøde, arvinger, lavværge, formynder og øvrige angivne familierelationer.
Person-og stednavne er standardiserede så vidt muligt.
Oplysninger i [skarpe parenteser] findes ikke i skifteprotokollens tekst, men er fundet andre steder, f.eks. i kirkebogen.
Der er ikke læst korrektur.
I uddragene er følgende forkortelser anvendt:
A: arving/arvinger
B: barn/børn
E: enke/enkemand
fol.: folio
FM: formynder/formyndere/tilsynsværge
g.m.: gift med
LV: lavværge/lavværger
102 Jacob Marcussen Riis maler i Tranhusene 2.1.1776 fol. 243b
E: Maren Marie Christophersdatter LV: Rasmus Gissel i Glesborg B: Marcus 23, Christopher 12, Jacob 8, Anne Kirstine 20 FM: Mads Sørensen fodermester på Mejlgård, morbroder Niels Christophersen rokdrejer i Højbro i København, Peder Knudsen i Hytten
****************************************************************************************************************************************
Randers, Onsild, Hobro Købstad, Adelgadens Østre Side, , No. 64, 81, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Pedersen, 65, Gift, , skræder,
Sophia Jensdatter, 60, Gift, , ,
Christopher Riis, 22, Ugift, , skræder svend,
Christen Rasmussen, 20, Ugift, , skræder dreng,
Maren Christensdatter, 24, Ugift, , ,
Randers, Djurs Nørre, Glesborg, Twedhusene, , , 4, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Christoffer Riis, 37, Gift, Mand, Huusmand med Jord og Skrædder,
Inger Rasmusdatter, 24, Gift, Hans Kone, ,
Friderike Riis, 1, -, Deres Datter, ,
Ane Jensdatter, 10, Ugift, Tjenestepige, ,
Notes
Note N159 Index
En Husmands Bedrift
Forsøgsleder Helweg har i en række landbrugsblade gjort opmærksom på, at der er fremstillet et apparat, hvormed man kan bekæmpe Rapsbiller og Snudebiller. Det kan blive af uvurderlig betydning, idet disse insekters ødelæggelse er overordentlig stor i Danmark - endnu større end i udlandet. Opfinderen er husmand Alfred Larsen Mott fra Svendstrup ved Middelfart.
Alfred Larsen-Mott
Larsen-Motts liv bør fortælles, som han selv har fortalt os det.
Ti år gammel kom han ud at tjene. Faderen var vognmand i Gimmerup ved Glamsbjerg, det var småt med indtægterne og der var syv børn. Alfred var stærk ig kraftig, han tog sin stilling som vogterdreng med humør og han blev i pladsen til sin konfirmation. Da mente han at der var bedre kår for en håndværker, og han lærte bagerproffesionen i Assens. Siden lå han som soldat i 21 måneder. "aldrig har jeg fået en øre fra mit hjem, efter jeg kom ud --- jo, det er sandt, min fader betalte en gang et par støvlesåler. Men værst faldt det mig at leve af de små indtægter som soldat. At være ungt menneske og se de andre tage ud om aftenen og more sig --- De han tro, at det er alligevel hårdt i de unge år. Det bider sig fast, så man aldrig glemmer det. Gud give, at ingen af mine egne bærn skal få det så småt.
I oktober ble Larsen-Mott permitteret af tjenesten. Hvad skulde han nu? "Du kan låne en hest og en gig af mig", sagde faderen. "Og så kan du prøve at drive lidt handel med ost. Jeg tror at der er en forretning".
Jeg tog imod tilbuddet. Fra Glamsbjerg kørte jeg til Bogense torv. Men jeg fik ikke solgt eet pund ost og måtte tage hjem igen --- lidt ked af det. I Båring tog jeg ind hos en gårdmand, hvor jeg havde ligget i kvarter. "Tag du til Middelfart grøntmarked", sagde han, " det begynder imorgen". Jeg blev der om natten og tog til Middelfart, hvor jeg fik alt solgt. Godt, tænkte jeg, her må handelspladsen være. Jeg lejede mig ind et sted i Strillinge, og så begyndte jeg på forretningen. Den gik nogenlunde godt,og jeg fik betalt både hest og gig. Siden fik jeg kig på et hus i kauslunde, der kunde købes billigt. Jeg fik min fader til at kautionere for lidt af købesummen, og huset blev mit. Jeg havde det i tre år og solgte det med 300 kroners fortjeneste.
Handelsmand - Husmand - Ostehandler - Vægter
Ostehandelen fortsatte jeg. Men nu begyndte jeg også som husmand. Jeg købte en ejnedom i Svendstrup på 2 tønder land for 3900 kroner. Den halve tønde land beplantede jeg med træer, frugtbuske og havesager, og den har siden år efter år givet mig en indtægt på 300 a 400 kr. Nu må jeg oplyse, at jeg har haft et godt helbred. Ellers kunne jeg ikke have påtaget mig stillingen som vægter i Middelfart sammen med det øvrige arbejde. Men det holdt jeg ud til i halvandet år, og det hjalp naturligvis til at give indtægter til huse.
Lige overfor min ejendom lå en forsømt lod på 4 1/2 tønde land. Den var ikke til salg, men for to år siden forpagtede jeg den på 9 år for 225 kr. årligt. Det første år fik jeg jorden renset og dyrket op. I år har den givet mig følgende udbytte: Frø for 1500 kr., 20 tønder havre, to læs hø (i værdi af ca. 60 kr.) og samtidig har jeg fået stamroer til udplantning på en tønde land til næste år. Endelig er 6 skæpper land udlagt med Gulerødsfrø, som er sået i havre, og som næste år kan give frø. Det er solgt pr. kontrakt for 65 øre pr. pund. Det vil sige et udbytte på over 2000 kr. --- i tidligere år har lodden næppe givet ejeren mere end 300 kr. om året.
Og nu har jeg fået en ejendom ved siden af min første. Den er på 5 1/2 tønde land og kostede med bygninger uden besætning 7000 kr. Den skal bruges til frøavl helt og holdent. Hvad svineavl kan indbringe skal jeg også fortælle Dem. Jeg holder 4 søer. Den ene af disse har i de 11 måneder, jeg har haft den, indbragt mig 468 kr. Men det skal der nu også lidt held til".
"Og de passer det hele uden fremmedhjælp?"
"Selvfølgelig", siger Larsen-Mott. Han synes uforstående overfor, at et sådant spørgsmål i det hele taget kan rettes til ham.